Om sommeren leger jeg med græs.
Denne type fletning brugte man tidligere til at flette meter lange bånd af korn, som så blev syet til fine stråhatte.
Remote
Lone
@saederup@helvede.net
mastodon 4.7.3Træt mor. Sendiagnosticeret autist. Cand. mag. i italiensk, tidligere underviser i dansk som andetsprog, nu førtidspensionist. Interesseret i rigtig mange ting som strik, feminisme, computere, bøger, arkæologi og så videre. Kommunikerer på dansk, engelsk og italiensk. Hun/hende.
Jeg booster sjældent andre, har slået boosts fra andre fra, og vil helst ikke boostes selv.
In english ↓
136 Followers
193 Following
50 Posts
Joined May 08, 2022
Første konto:
Så skriver jeg et indlæg fra min nye fairphone. Indtil videre kører det fint. De ting jeg har bøvlet med, er de sædvanlige med at finde indstillinger til at slå ting til og fra, især fra. Jeg vil have så få notifikationer som muligt og så lidt lyd som muligt.
Fuck den danske komgefamilie!
Og fuck politikere der mener, man fornærmer Danmark og 'vores' værdier ved at sige det.
Jeg har ikke så meget overskud for tiden til at være herinde for tiden. Det er højsæson for min særinteresse i plantefibre og stenalder, sønnen har sommerferie og så driller helbreddet. Først en tur på sygehuset med nyresten og så en tur mere for at få ultralydsskannet mit venstre ben. Det var heldigvis kun en bakers cyste, men da differentialdiagnosen er en blodprop, og jeg har haft blodpropper før, så skulle det tjekkes.
Replying to
@TarkabarkaHolgy I know how to make string from various local plants and turn that string into baskets and nets. I'm not an archaeologist but volunteer at a local museum focused on the stoneage and show the guests how to make their own string.
Har fået tilbudt at deltage i kursus i fondsansøgning med ai-værktøjer. Som om min dag ikke var træls nok i forvejen. Heldigvis er det kun et tilbud, så jeg sagde bare nej tak.
#torsdagstrivsel er at være blevet færdig med en opvask, det har taget det meste af en uge at komme i bund med og nu spise friskbagte surdejsboller til frokost, fordi det er lykkedes mig at holde liv i en surdej siden januar. Lige siden jeg blev sygemeldt, har madlavning været svært, men det er umuligt at købe godt brød herude på landet, og jeg har sådan savnet det, så det er en stor sejr at have fundet en bagerutine igen.
Jeg fandt en skov, hvor der var læ for vinden og anemoner overalt.
Nej, DR, en 175 år gammel klassiker er ikke en ældgammel klassiker. 🤦♀️
Replying to
@hunspirillen Desværre så er der jo også flere udtalelser om, at de regner med, det bliver bedre om nogle år, og at de der også vil have ai til behandle klagerne. Jeg tror ikke, de lærer noget som helst.
Jeg elsker sprog og den variation, der er imellem dem, selvom det gør livet svært for en oversætter. I dag har jeg for eksempel lært, at der på svensk findes to ord for rimfrost: rimfrost og dimfrost. Altsammen fordi det italiensk ord galaverna ikke stod i min italiensk-danske ordbog, og den italienske ordbogs definition ikke helt passede med rimfrost. Heldigvis kunne wikipedia hjælpe.
Replying to
@IbenChristiane @pmakholm Og så er det sjovt nok som regel mennesker der i forvejen er vant til at blive hørt og få meget taletid, som brokker sig mest over ekkokamre. Det er som om det måske i virkeligheden er noget andet det handler om. 🤔
Replying to
@Camlarsch Jeg har vist heller ikke fået forklaret det tydeligt nok, hvad det er jeg oplever, når jeg læser de svar, jeg har fået. Det er heller ikke let her med det begrænsede antal tegn i et toot. Der er bare nogle forfattere, som virker til at finde glæde ved at rive tæppet væk under deres læsere og imellem linjerne håne dem for at blive kede af at få deres glæde ved livet og verden ødelagt. Og hvis jeg begynder at få den fornemmelse af en forfatter, så bliver jeg utryg.
Det viser sig, at Angine de Poitrine kommer fra samme by som min fransk-canadiske ven. Hans onkel var engang violinlærer for en af dem. Min ven fortæller også, at et lille spillested i byen med 120 pladser havde booket dem, før de gik viralt. Ejeren fandt så senere en usolgt billet, som han nu har sat på auktion for at donere til et godt formål i byen. I morges skulle buddene have ramt 10.000 dollars.
Et fantastisk eksempel på hvordan de historier vi fortæller om verden påvirker hvordan vi ser vores verden.
https://www.theguardian.com/environment/2026/apr/19/hidden-world-of-female-birdsong-book
Replying to
Jeg oplever det enten som sådan en retorisk ting, folk bruger, når de oplever, at de selv ikke er i et ekkokammer og bliver modsagt, kort sagt ren projektion, eller også er det som regel meget priviligerede mennesker, som ikke risikerer noget ved at diskutere bestemte emner, fordi det aldrig vil få konsekvenser for dem at sige deres mening.
@IbenChristiane @pmakholm
Jeg har altid været interesseret i slægtsforskning, og i den her uge opdagede jeg, hvor nemt det er blevet at finde oplysninger i de forskellige folketællinger og kirkebøger. Så gik der selvfølgelig autistisk hyperfokus i den med det samme a la bare ét opslag mere og flere alt for sene aftener. Så mange nye historier at opdage, men også en bekræftelse i at mine aner generelt har været nogle hjemmefødninge, der mest har flyttet sig rundt omkring Limfjorden mellem Aalborg og Mors.
Replying to
Og det fik mig selvfølgelig til at reflektere over, hvilke forfatterstemmer jeg føler mig tryg og utryg ved. Jeg fik i øvrigt samme følelse af utryghed ved forrige bog, Perfektioner af Lorenzo Latronico. Til gengæld er de bøger jeg føler mig trygge ved også dem, jeg genlæser igen og igen. Det er ikke nødvendigvis satiren, der er problemet, for Jane Austen og Charles Dickens kan også være bidende, men deres bagvedliggende verdenssyn føles ikke destruktivt og pessimistisk.
Jeg læser i kirkebøger og er i gang med Torslev Sogn i Øster Han Herred. Det er vinteren 1857/58 og i løbet af ganske få måneder dør over 40 af byens børn af skarlagensfeber.
Gæt hvem der har et barn, der skal til spejdertræf i dag. Gæt hvem der finder sine bilnøgler i vaskemaskinen. Gæt hvem der ikke kan starte bilen pga. af en eller anden elektronisk sikkerhedsindstilling. Gæt hvem der har lovet at hente børn igen senere.
Heldigvis nåede jeg at få fat i en anden forældre, så barnet kunne køre med dem, og jeg har heldigvis mulighed for at låne en anden bil senere i dag.
Men altså.
Replying to
@IbenChristiane @pmakholm Og så et sladder om andre en vigtig lim i de fleste grupper. Vi er sådan her i vores gruppe, fordi de andre i den gruppe er sådan der, osv. Vi gør det allesammen hele tiden, og det er nærmest umuligt at være i et ekkokammer, fordi selv når vi er enige, så er vi samtidigt meget bevidste om, hvem vi ikke er enige med. Giver det mening?
Replying to
@Ruth_Mottram Jeg ved ikke, hvor meget konkret viden der eksisterer om det, men jeg har tidligere set det diskuteret på dansk Mastodon, hvor stor kulturel udveksling der må have været i århundreder, hvis ikke årtusinder, tværs over Nordsøen. Vandvejen var jo den 'nemme' transportvej indtil for meget kort tid siden. For mig er der ingen tvivl om, at der er et historisk fællesskab med især Skotland og Nordengland, som vi kan mærke nærmest instinktivt.
Replying to
Med fare for at fornærme nogle af dem, der har stor glæde ved at danse folkedans og gør et vigtigt arbejde med at holde en kulturarv i live, så har jeg endnu ikke oplevet en folkedansopvisning, der har kunnet formidle, hvorfor de missionske var så forfærdede over dans, druk og kortspil. Det er så svært at forestille sig i dag, men det var engang den eneste festmusik, man havde, og unge mennesker har altid været glade for en god fest.
Replying to
Hvis I ikke lige har mod på fiolmusik så tidligt på dagen, så gør dog jer selv den tjeneste at spole frem til ca. 14.05 og lyt til Evald Thomsen kommentar, når de stopper med at spille. Det kan ikke blive mere jysk, og det sprog lever stadig. (Om end vi er ved at være nået til de sidste generationer, der taler det.)
Så blev det lige min tur til at tage en tur på akutmodtagelsen. Det er en nyresten, der synes, den skal ud. Jeg er heldigvis smertefri nu, men lad mig sige det sådan her. Hvis jeg skulle vælge mellem en fødsel eller nyresten, så tager jeg fødslen.
Og så krydser vi lige allesammen fingre for, at der ikke bliver flere ture ud til det nye hospital i Aalborg i lang tid fremover. Jeg har været her alt for meget de sidste par måneder.
Jeg læste et interview med ham her (Jim Ghedi) tidligere og blev nysgerrig nok til at give det et lyt. Det er folk, ret hardcore folk, så er I advaret, men det er også moderne og meget dystert. Det er ikke glad folkedans i lyse sommernætter, men sult og fattigdom i det nyfeudale, austerity England.
Replying to
@Camlarsch En af grundene til at jeg er meget glad for at være så priviligeret at kunne finde ud af høre fx engelsk eller italiensk radio. De lande har heldigvis så stor en målgruppe som min, at der stadigvæk bliver lavet programmer rettet mod den. Det er meget sjældent, jeg gider noget fra DR.
Hvis man går op i cykelløb, er der noget smukt i, at det franske ord étape kommer fra et gammelt hollandsk ord, stapel.
Jeg fik det her til aftensmad, hvorefter jeg nærmest trillede hen i sofaen af mæthed.
Meget nem opskrift, der endda kan gøres nemmere ved at købe en færdig pesto.
Replying to
@ekstrakrolf Det går altid lige i hjertekulen at læse i dødslisterne før 2. verdenskrig. Så mange tragiske historier.
Replying to
@folfdk Og hvor meget af effekten ryger, når folk skal genbehandles for ikke-opdagede brækkede knogler?
Og hvad gør det for tilliden til sundhedsvæsenet?
Der er så mange spørgsmål, der tilsyneladende ikke er blevet overvejet. Jeg kunne komme på mange flere.
Replying to
Tak for link! Meget interessant artikel, som også giver mig en historisk forklaring på, hvorfor jeg oplever foreningsfolkedansen som en stivnet tradition. For mig er det de unge som bare vil have det sjovt, som har fat i den lange ende.
Det er i mine øjne klart sundt for traditionen, hvis de kan komme af med den underlæggende nationalromantiske ideologiske arv fra 1800-tallet, som hellt sikkert har nogle suspekte sider, hvis man begynder at kradse i overfladen.
@nerdd @reynir
Replying to
Det er ikke lige den oplevelse, man får af at se de som regel gamle mennesker tøffe rundt i deres kunstige folkedragtskostumer på en høstdag på et landbrugsmuseum. Det er derfor traditionen ikke føles levende for mig. Det ville være noget andet, hvis det var musik og danse, der skete spontant til fester også blandt unge, men det er mit indtryk, at det findes ikke mere.
Replying to
@folfdk Desuden så er der nogle praktiske ting i forhold til dagsordner, referater og andre dokumenter, hvis man vil bruge Unioo til at opbevare dem på. Vores sekretær har været meget irriteret over det.
Jeg kan også se efter at have søgt på løsninger på mit problem, at de generelt ikke er opmærksom på de tekniske udfordringer for ældre mennesker med gammelt IT-udstyr. Og dem er der en del af i de små bestyrelser rundt omkring.
Hvis I nogensinde i forbindelse med bestyrelsesarbejde får besked på at skulle bruge Unioo, så forbered jer på dårlige IT-løsninger.
Jeg er ikke imponeret.
Replying to
Ganske vist foregår den i Berlin og visse ting er måske Berlin-specifikke, men der er rigeligt, jeg genkender fra min egen tid i København på den tid.
Den kunne godt gå hen og blive sådan en klassiker med tonsvis af noter, man i fremtiden vil læse for at forstå perioden og tidsånden inden Trump blev valgt første gang.
Men den burde også kunne sætte gang i en god diskussion om, hvordan vi mennesker fungerer som sociale væsener konstant i søgen efter en gruppeidentitet.
Replying to
@jpkolsen Det er efterhånden det rene kaos, når det gælder brugen af sin. Min teori er, at mange er så usikre på, hvad der er korrekt, at de bruger sin for en sikkerheds skyld. Der er muligvis også en ændring i gang hos de yngre sprogbrugere, hvor de bruger sin anderledes, og det gør ikke forvirringen mindre. Jeg bliver dagligt irriteret over sætninger, der er svære at afkode pga. det.
Replying to
Og så var der bogen, jeg opgav at læse færdig. Lélia af George Sand. Jeg synes ikke, sproget i den danske oversættelse er godt, men derudover kunne jeg slet ikke relatere til bogens personer eller deres diskussioner. Den føltes bare gammeldags og kedelig, selvom den åbenbart vakte stor skandale i sin tid, og Sand var en vigtig forfatter i sin samtid. Muligvis er det også det forkerte sted at starte på hendes forfatterskab.
6/6
Replying to
Derudover er jeg blevet færdig med at læse to meget forskellige værker, fra samme tidsperiode, men skrevet i hver sin del af verden. Det ene er La luna e i falò af Cesare Pavese, Månen og bavnerne på dansk, fra 1950, og det andet er Kærlighed i en faldende by: Shanghairomancer af Eileen Chang, skrevet i 1943/44. Begge to har fået mig til at tænke over det litterære sprogs relation til den verden, sproget beretter om.
3/n
Replying to
Men i det mindste følte jeg mig klar over, hvad det var, jeg ikke vidste og forstod.
Sådan var det ikke med Eileen Chang. Selvom jeg læste på dansk, og det var en velskrevet tekst på dansk, så var det tydeligt, at her var jeg virkelig langt væk hjemmefra. Nogle ting var forståelige, fordi de er almenmenneskelige, men jeg sad også med følelsen bagefter, at der var så meget, jeg ikke havde forstået. Og jeg vidste ikke engang, hvad det var, jeg ikke forstod.
5/n
Replying to
Jeg kan stadig ikke helt greje, hvad der foregår, men det er tydeligt, at Balle har en plan, og at den er interessant. Det er blevet sjældent, at jeg køber bøger, især bøger der er nemme at skaffe fra biblioteket, men jeg tror, det her er et værk, jeg vil blive ved med at vende tilbage til i lang tid, så det ender nok med at havne i min reol.
2/n
Replying to
Da jeg begyndte på Pavese, kunne jeg med det samme mærke, at her var en forfatter, som var meget bevidst om sit sprog, og hvilke ord han ville bruge. Derfor brugte jeg også min ordbog langt hyppigere, end jeg normalt gør, når jeg læser på et fremmedsprog. Alligevel var det tydeligt, at selv med en ordbog så var der ting, jeg havde meget svært ved at se for mig, fordi jeg ikke kender det landskab, som er så centralt for hele bogen.
4/n
Replying to
@CarstenBoll Det er selvfølgelig relativt, men når vi kommer ned omkring år 1000 her i Europa er den overlevende litteratur ved at være umulig at læse for almindelige læsere, så jeg ville nok sætte grænsen deromkring. For mig ville ældgamle klassikere være Virgil, Marcus Aurelius og endnu længere tilbage. De er jo stadig relevante i dag, bare tag Herodots historie om Krøsus og perserne, som blev bragt i erindring med Trumps angreb på Iran.